Kranservice ApS 

Marstal Værft


Marstal Værft A/S, der er et datterselskab i P&S koncernen, er beliggende i Marstal på Ærø.

Værftet dokker ca. 50 større skibe årligt.

Mange nordiske og tyske redere, samt ikke mindst Søværnet, benytter sig af den høje faglige ekspertise, der kendetegner værftet.

Med direkte adgang til Østersøen og kun fire timers sejlads fra Kielerkanalen har Marstal en særdeles central placering på søkortet.

Byen har århundredlange traditioner indenfor skibsbyggeri og reparation - stolte traditioner som værftet formår at videreudvikle i tråd med nutidens krav.

Værftet har flydedokfaciliteter til skibe på op til 3.500 tons, fuld krandækning og to beddinger. Der er ansat 30 medarbejdere, som dækker spektret fra maskinarbejdere, skibsbyggere, malere, ingeniører, elektrikere, skibstømrere, smede og specialarbejdere.

Det betyder, at værftet både har kapaciteten og ekspertisen til selv at løse alle typer reparationsopgaver, samt en lang række specialopgaver til fornuftige priser. Samtidig er værftet ikke større end, at det fortsat er fleksibelt og hurtigt kan omstille sig. Desuden er alle faciliteter samlet på ét sted, så det er nemmere at bevare overblikket.

Kranservice ApS | Elmegårdsvej 32 | 5250 Odense SV | Kontor: Tlf. 65960032 / 24232636 | Thomas: Tlf. 31720301